Tilbud​

Vinget benved har et fabelagtig rødt efterårsløv

Efterårets gyldne farver

Når dagene kortes (de er faktisk blevet 4 timer kortere), så vil mange af vores planter takke af for dette års sæson og snart falder bladene af. Heldigvis kan vi se frem til en dejlig periode, hvor mange af planterne inden løvfald skifter til efterårsdragten med smukke gyldne farver.

Mangler du planter med flotte gyldne farver i din have, så er her 8 gode bud:

1.​Vinget benved, Euonymus alatus ’Compactus’

Opret og ret kompakt busk, der bliver ca. 1 m høj og noget bredere. Farves i september – oktober.

2.​Alm. benved, Euonymus europaeus ’Red Cascade’

Opsigtsvækkende og utrolig dejlig busk. ’Red Cascade’ bliver 2 – 3 m høj og bred med en ret åben vækst og let overhængende grene. Bladene er flotte røde om efteråret, og når de er faldet til jorden, efterlades busken med de mest dekorative pink kapsler og orange frøkapper.

3.​Benved, Euonymus planipes

Denne art stammer fra Japan og er en pragtfuld plante, der godt kan nå op mod 3 – 4 m i højden. Relativt store blade på de kraftige oprette grene med udbredte sidegrene. Røde efterårsblade, der falder tidligt og efterlader resten af planten med små hængende japanske røde lygter med orange frøkappe.

4.​Spiræa, Spiraea betulifolia

Har du brug for en god bunddækkende busk under havens større buske og træer? Så er denne spiræa et godt bud. Bliver knapt 1 m høj og har en tæt forgrenet vækst. Blomstrer med hvide blomster i juni og afslutter året med rødlige til gule blade, som holder relativt længe. Nem og sikker plante i haven.

5.​Røn, Sorbus ‘Dodong’, ‘Autumn Spire’

Hos alle rønnetræer skifter bladene farve om efteråret. De flotteste efterårsfarver ser vi på sorterne ’Dodong’ og ’Autumn Spire’, som er fundet i Japan og Sydkorea.

’Dodong’ bliver omkring 5 m højt og har en middelstor krone. Får orangerøde bær.

’Autumn Spire’ bliver omkring 4 m højt og har en tæt slank opret vækstform. Får orangerøde bær.

6.​Hjertetræ, Cercidiphyllum japonicum

Lille træ eller flergrenet stor busk, der danner er pyramideformet krone. Vil typisk nå en højde på 5 – 6 m. Bronzefarvede blade i udspring, blågrønne blade hele sommeren og som én af de første træer, får hjertetræet de skønneste efterårsfarver i gule, orange, rødlige og ligefrem lilla farver. Dufter desuden krydret og lidt af jordbær i forfaldet.

Vokser i helt almindelig fugtig havejord og tåler beskæring, hvis det bliver for stort.

7.​Tempeltræ, Gingko biloba

Den forholdsvis langsomme vækst gør, at tempeltræet ikke synes at blive så kraftigt og stort, men når man måler 100 år gamle træer i Europa, så når de 20 m. Afhængigt af den størrelse, som du planter, vil træet nå en højde på ca. 4 – 5 m efter 10 år. Tempeltræet tåler beskæring, så ønsker du en slank udgave, er det også en løsning.

8.​Japansk ahorn, Acer palmatum

Ønsker man et mindre træ til haven, er japansk løn et godt bud. Der er en del sorter at vælge imellem, og det er muligt at få oprette, fladtvoksende eller overhængende former. Bladfarven varierer fra grøn til gul eller purpurrøde. Fælles for dem alle er et prægtigt efterårsløv, når bladene trækker næringsstofferne tilbage til oplagring i rodnettet. Der er over 200 forskellige sorter at vælge imellem, hvor nogle af de mest almindelige er:

  • Acer palmatum ’Atropurpureum’, opret træ med purpurrøde mellemstore blade.
  • Acer palmatum ’Bloodgood’, opret træ omkring 2 m høj med meget mørke purpurrøde blade.
  • Acer palmatum ’Dissectum’, kugleformet vækst 2 m høj med lysegrønne blade.
  • Acer palmatum ’Garnet’, kugleformet vækst 2 m høj med purpurrøde blade.
  • Acer palmatum ’Inaba-shidare’, opret vækst og overhængende grene med purpurrøde blade.
  • Acer palmatum ’Osakazuki’, opret med grønne blade, fantastisk efterårsløv.​

Har du et haveprojekt på tegnebrættet, som du ikke kan komme videre med?
- Så grib chancen nu og få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage med et uforpligtende tilbud. * skal udfyldes.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Følg Nørup Planteskole og havecenter A/S

På vores Facebook-side vil du løbende kunne følge med i vores projekter, samt modtage de seneste nyheder og aktiviteter fra os.

Besøg os på Facebook →

Nørup Planteskole & Havecenter

Billundvej 2, 7182 Bredsten